Ægteskabet i en svær periode.
Hvis man ikke har det så godt i sit partnerskab, kan det også være rigtigt meget op ad bakke på alle andre områder i livet. Børnene, jobbet, fritidsinteresserne, familien og så videre, kan let påvirkes.
Spørgsmålet er først og fremmest, hvordan man tackler de uundgåelige kriser – ikke om de vil dukke op.
Kriser i et parforhold kan være forårsaget af en række faktorer, og jeg kan her nævne nogle stykker: Dårlig kommunikation, rollefordelingen i familien, for få fælles interesser og ønsker, utroskab, samt ligegyldighed over for forholdet og fremtiden. Mange risikerer mismod i deres samliv, hvis man tager hinanden for givet.
Samtalen er vigtig for et godt – eller bare nogenlunde godt – parforhold. Hvis kommunikation er dårlig, eller den helt er udeladt, kan det skabe misforståelser, utryghed, mistillid, fravær af respekt for hinanden og andre ubehagelige følelser.
Mænd og kvinder bruger forskellige sprog, som kræver en oversættelse. Hvis man er uopmærksom på dette, kan man komme til at såre hinanden helt unødigt.
Det første skridt til at forbedre kommunikationen er at erkende, at der er et problem. At blive bevidste om, at der er mistolkninger og misforståelser. Dette er nødvendigt for at ændre situationen og kreere et godt og solidt fundament at bygge en god og konstruktiv kommunikation på.
Håndtering af kriserne
Et forhold i krise behøver på ingen måde at være afslutningen på parforholdet.
På samme måde som feber i kroppen ikke er selve sygdommen, men derimod et kendetegn ved at noget andet er i vejen, er en krise også et symptom, og grunden skal som regel findes et helt andet sted.
Hvis du har feber, er det jo heller ikke tilstrækkeligt, at du slår temperaturen ned med antibiotika. Dette vil være symptombehandling og sminke sygdommens reelle årsag med yderligere skade og ødelæggelser som følge.
På samme måde vil fx irettesættelser, forbud, ”fejen ind under gulvtæppet” eller åben krig også være at dække over symptomerne i stedet for at bearbejde årsagerne.
Havde vi selv kunne løse problemerne, havde vi nok gjort det for længst. Derfor kan det være en god ide at konsultere en psykolog eller parterapeut. Disse mennesker er professionelle med en uddannelse bag sig, og de har en række redskaber der kan hjælpe med at rekreere det gode parforhold.
Det hele ligger i, hvordan man reagerer på krisen, så vær forberedt, når den rammer. Man må regne med, at det med stor sandsynlighed vil kræve store ressourcer og tålmodighed at komme op ad det hul, man selv har gravet sig ned i. Men ingen tvivl om at det kan lykkes. Det er blot et spørgsmål om at kende metoderne.
No comments:
Post a Comment